Spring til indhold

Følgende betingelser er gældende for leje af udstyr fra Eventech.

§1 Identifikation

  1. Når du skal afhente eller modtager det lejede udstyr, skal du altid fremvise et gyldigt kørekort eller pas. Du skal også være mindst 18 år gammel.

§2 Brug

  1. Det lejede udstyr må kun anvendes af den person, der står på lejekontrakten. Videreudlejning til andre kan kun ske med skriftlig godkendelse fra Eventech.
  2. Det lejede udstyr må ikke medtages eller anvendes uden for Danmark uden skriftlig tilladelse fra Eventech.
  3. Det lejede udstyr må ikke anvendes udendørs uden skriftlig tilladelse. Dette omfatter brug under åben himmel, i telt, i nærheden af sand eller lignende.
  4. Det forventes, at lejeren har en vis viden om det lejede udstyr, herunder korrekt brug og tilslutning. Hvis du er i tvivl, skal du gerne spørge ved levering eller inden udstyret forlader Eventechs lager.
  5. Forsyningskabler skal have korrekte dimensioner og tilsluttes aktiv jord/beskyttelsesleder.
  6. Udstyr, der evt. monteres i højden, skal være sikret med sikkerhedswire.
  7. Der må ikke foretages ændringer eller reparationer af det lejede udstyr uden særlig skriftlig godkendelse fra Eventech.

§3 Levering eller afhentning hos Eventech

  1. Levering eller afhentning af udstyret hos Eventech skal ske på det aftalte tidspunkt, som er angivet i lejekontrakten.
  2. Den person, der modtager eller afhenter udstyret, skal underskrive lejekontrakten og påtage sig 100% ansvar for det lejede udstyr.
  3. Ved levering eller før udstyret forlader Eventech, vil det blive kontrolleret for fuld funktionalitet. Det er derfor lejerens ansvar at påpege eventuelle fejlagtige leverancer, fejl eller mangler, inden levering afsluttes eller udstyret forlader Eventech.
  4. Det er lejerens ansvar at sikre, at eventuelt tredjepartsudstyr kan tilsluttes det udleverede udstyr.
  5. Eventech forbeholder sig retten til at afvise uhensigtsmæssig transport af det lejede udstyr. Cykler, knallerter, åbne trailere og lignende er ikke tilladt.
  6. Eventech leverer og afhenter til en startpris på 595 kr. alt inkl. indenfor de første 20 km fra Aalborg City
  7. Derefter vil der blive et mindre kørselstillæg i prisen på 2 kr. pr. kørt km frem og tilbage.

§4 Afhentning eller aflevering hos Eventech

  1. Udstyret bliver afhentet eller skal afleveres hos Eventech på det aftalte tidspunkt, som er angivet i lejekontrakten. Hvis vi ikke modtager udstyret på den aftalte dag, har Eventech ret til at kræve betaling for en ekstra dag. Der vil blive pålagt ekstra dagsleje for hver dag, udstyret ikke er afleveret hos Eventech inden kl. 17.00.
  2. Hvis udstyret afleveres mere end 2 dage for sent i forhold til lejekontrakten, pådrager lejer sig ansvar i henhold til straffelovens § 293 (brugstyveri).
  3. Hvis det lejede udstyr returneres før udløbet af den skriftligt aftalte lejeperiode, berettiger det normalt ikke til nedsættelse af lejebeløbet uden en særlig skriftlig aftale.
  4. Hvis udstyret er blevet støvet eller beskidt under lejerens ansvar, skal det rengøres grundigt inden aflevering. Hvis lejeren ikke overholder dette forbeholder Eventech sig retten til at rengøre udstyret for lejerens regning til en pris på 395 kr. pr. påbegyndt time ekskl. moms.
  5. Eventech leverer og afhenter til en startpris på 595 kr. alt inkl. indenfor de første 20 km fra Aalborg City
  6. Derefter vil der blive et mindre kørselstillæg i prisen på 2 kr. pr. kørt km frem og tilbage.

§5 Lejeperiode

  1. Lejeperioden er den tid, det lejede udstyr er væk fra Eventechs lager. Prisen på produktet dækker leje i 3 dage.
  2. Levering/afhentning fredag og afhentning/returnering mandag eller levering/afhentning mandag og afhentning/returnering torsdag.
  3. Skal udstyret bruges i et andet tidsrum eller i en længere periode indtastes det ved check-out og der findes en god løsning.
  4. Hvis lejeren ikke overholder den aftalte lejeperiode, har Eventech ret til uden varsel at afhente det lejede udstyr. Det samme gælder, hvis lejeren misligholder kontrakten eller i tilfælde af betalingsstandsning, konkurs eller lignende.
  5. Forlængelse af lejeperioden kan kun ske ved en skriftlig forlængelse af lejekontrakten.

§6 Bestilling

  1. Udstyr lejes/reserveres på www.eventech.dk eller efter aftale. Bestillinger af lejeudstyr hos Eventech bekræftes via email med information om bestillingen.
  2. Er det valgte udstyr ledigt vil lejer modtage ordrebekræftelse og faktura på lejebeløbet + evt. leveringsgebyr.
  3. Er det valgte udstyr IKKE ledigt vil lejer modtage email med en alternativ løsning.
  4. Lejer kan godt lave en bestilling samme dag som lejer skal bruge udstyret, med forbehold for at udstyret kan være optaget. Kontakt Eventech og der findes en god løsning.
  5. Forudbestilling af udstyr afhænger af rettidig returnering fra forrige lejer.
  6. Eventech har ret til at erstatte reserveret udstyr med tilsvarende udstyr af samme type. Lejeren kan ikke annullere lejekontrakten på grund af en udskiftning af udstyr fra Eventechs side.

§7 Afbestilling

  1. Afbestilling skal altid ske skriftligt senest 7 dage før den første lejedag.
  2. Hvis det bestilte udstyr ikke afbestilles senest 7 dage før den første lejedag eller afhentes, vil det fulde beløb (100%) blive opkrævet.

§8 Priser

  1. Lejen beregnes ud fra Eventechs fastsatte priser. Lejeprisen inkluderer ikke opstilling eller indlæsning af biler, medmindre det er aftalt skriftligt og fremgår af lejekontrakten.
  2. Eventech forbeholder sig retten til at opkræve et minimumsbeløb på 400 kr. ekskl. moms for lejet udstyr.
  3. Alle nævnte priser er incl. moms.

§9 Betaling

  1. Ved ordrebekræftelse fremsender Eventech faktura på lejebeløbet + evt. leveringsgebyr med betaling senest 7 dage inden lejestart.
  2. Der kan betales med kontanter, kreditkort, via MobilPay eller bankoverførsel.
    – Dog kan der skriftligt aftales en anden betalingsaftale med Eventech.

§10 Skader

  1. Eventech er ikke ansvarlig for eventuelle skader forvoldt af det lejede udstyr, ej heller evt. støjklager, udløsning af røgalarmer mm. Lejeren er ansvarlig for tyveri, transportskader eller andre skader, herunder forkert tilslutning af strømforsyning eller glemt/forlagt udstyr. Ved skader hæfter lejeren ubetinget for erstatning af udstyret. Erstatningsbeløbet for udstyret vil være baseret på den gældende nypris.

§11 Forbehold og ændringer

  1. Eventech forbeholder sig retten til at håndtere force majeure, alvorlig sygdom samt misligholdelse af lejekontrakter af andre parter.

Yderligere spørgsmål kan rettes til:

E-mail: kontakt@eventech.dk

Telefon: 96320200